Det er kun en tilfældighed - man kan projicere, hvad man vil, og hvor man vil - at den venlige, ældre herre, der skal tage sig af din frelse (i verdslig forstand) som skrivebordsterapeut i fremtiden, synes at ligne den velkendte professor F. typemæssigt. Ren og skær tilfældighed. For ingen vil i ramme alvor påstå, at du har brug for nogen form for psykoterapi. I bedste fald - og især når det går vildt for sig på kontoret og andre steder - lidt mental støtte, som den opmærksomme miniaturepsykolog/psykiater gerne giver i form af lige så tilfældigt udtalte stående sætninger og spørgsmål.

Og hvem ved? Måske hjælper det dig til at komme helskindet og i godt humør gennem din (stressede) hverdag. Enten for dig eller for den - lad os sige det, som det er - mindre modstandsdygtige kollega, som måske ikke er så langt fra en sart neurus. Og vi ønsker ikke at lade det blive til en rose. Under ingen omstændigheder.